Fotoalbum

Retro Villa anbefaler

Retro Villa anbefaler de bedste genbrugs- og livsstilbutikker, cafeer, børnetøjsforretninger og overnatningssteder i Valby. Tilbring en af sommerdagene i Valby med at ose i de mange genbrugsbutikker, der ligger i gå-afstand fra hinanden, hvor du kan finde massevis af billige fund. Og tag et hvil imellem indkøbene på en af de fantastiske oaser som Café Gangbar og alternative Café Peber og Mynte. Kommer du langvejs fra, giver vi dig også tip til hyggelige overnatningsmuligheder.

Her får du en komplet guide til Valbys shopping eldorado, og vi anbefaler de bedste butikker, caféer og overnatningssteder.

I BoligLiv juli, der udkommer d. 18. juni, kan du læse en komplet guide til Valbys shopping liv!

Overnatningsmuligheder hvis du kommer langvejs fra:

Hotel Fy og Bi Hotel Fy & Bi er et unikt hundrede år gammelt hotel og restauration, som er nænsomt renoveret og fremstår idag med moderne faciliteter mikset med  sin stemningsfulde atmosfære. Du bor midt på Valbys hovedgade side om side med butikker og cafeer, og hotellet er nabo til verdens ældste filmselskab Nordisk Film. Alle værelser har privat bad/toilet, farve-TV med hybridnet og telefon. Pris: Dobbeltværelse inkl. Morgenmad kr. 995. Adresse: Valby Langgade 62, 2500 Valby. Tlf: 36454400. Mail: mail@hotelfyogbi.dk . www.hotelfyogbi.dk

Bed and Breakfast – uden breakfast

Der er flere hyggelige private overnatningsmuligheder i Valby, men to virkelig anbefalesværdige er:

Bed in Cph er et hyggeligt lille privat overnatningssted med 2 værelser, der ligger på en stille villavej i et af Valbys ældste villakvartere tæt på Café Gangbar, Min stil, Moster Olga, Quriosa og Frederiksen & Co.Begge værelser er rigtigt hyggeligt indrettet med gamle hvidmalede møbler og har spisebord, fjernsyn og internet-adgang. Der er adgang til flot og stemningsfuldt køkkenalrum med spiseplads, toilet og bad og en fantastisk gårdhave med kulørte havemøbler. Der serveres ikke morgenmad, men der er mulighed for lettere madlavning i køkken-alrummet, hvor der er kogeplader, micro/kombi-ovn, køleskab, køkkenredskaber såvel som te og kaffe. Pris:  Dobbeltværelse koster 400 kr. Adresse: Bjørnsonsvej 5, 2500 Valby. Tlf.  20986398. Mail:  jpretzmann@hotmail.com www.bedincph.dk/
Bed in Copenhagen har til huse i et sødt gammelt bindingsværkhus på en fredelig villavej i Valby tæt ved Vigerslev Parken, Vigerslev Kirkes Genbrug og Café Pebermynthe. Værelset, som har egen indgang, bad og toilet, er udsyret med tv og DVD med fjernbetjening, håndklæder og sengelinned, og der er privat køkken med elkoger, køleskab, kogeplader m.m., og der er  fri kaffe og te. Pris: Dobbeltværelse koster 400 kr. Adresse: Danshøjvej 17, 2500 Valby. Tlf: 24919520. Mail: Stinepedersen@hotmail.com www.bedincopenhagen.dk